Skip to content
Home » Værd at vide om hybridbiler

Værd at vide om hybridbiler

Hybrid logo på hvidlakeret hybridbil

Hybridbilen kom på markedet i 1997, og de fleste kender efterhånden til denne biltype. Men må man parkere på elbils-parkeringspladser? Og findes der flere forskellige typer af hybridbiler? Læs videre og få svarene samt flere interessante facts om hybridbiler, du (formentlig) ikke kendte til i forvejen.

Hvad er en hybrid bil?

En hybridbil er en blanding af en elbil og en normal forbrændingsbil. Hybridbilen kører både på en elmotor og en forbrændingsmotor.

Med en hybridbil kan man nemt skifte imellem at køre på el og på normal motor alt efter ens behov og fart. Da bilen bruger både elmotor og forbrændingsmotor, hjælper den også med at reducere brændstofemissionerne. 

En hybridbil anbefales til folk, som bor i storbyer som København eller Århus. Da man ofte kører med lav fart i de indre byer, vil ens bil hovedsageligt køre på el, men ved længere distancer have samme egenskaber som en normal forbrændingsbil. 

De tre typer hybridbiler

  • Mild hybrid: Den har både en elmotor og også en forbrændingsmotor, men selve bilen kører kun på brændstof. Elmotoren bruges kun til de elektroniske funktioner.
  • Hybrid: Den kører både på el og brændstof. I denne type oplades batteriet automatisk via en generator, når man kører med almindelig brændstof.
  • Plug-in hybrid: Den kører både på el og brændstof, men denne type kan oplades via en ladestander og kan derfor køre på ren el ligesom en elbil, så længe batteriet har strøm.

Men hvad er forskellen på en plug-in hybrid og en normal hybrids køreegenskaber? Med en plug-in hybrid kan du selv vælge, hvornår du vil køre på el. Det skyldes, at man lader bilen via ladestander. Derimod en normal hybrid oplades via forbrændingsmotorens omdrejninger og bruger kun el ved langsom kørsel/acceleration.

Derfor varierer det meget fra person til person og alt efter deres behov, hvilken af de tre typer man skal vælge.

Sort bil parkeret ved ladestander parkeringsplads
Unsplash – Michael Fousert

Parkering med en hybridbil

Som ejer af en plug-in hybrid bil har du ret til at parkere både på normale parkeringspladser samt på elbils-parkeringspladser. Men hvorfor? Grunden til det er, at plug-in hybridbiler har en benzinmotor, men også en elmotor.

Selvom man har en benzinmotor i bilen, så kan ens batteri altså have brug for strøm, og da du så skal oplade dit batteri, har du ret til at parkere ved elbil-pladserne.

Nogle folk har dog lidt svært ved at se forskel på, om det nu er en benzinbil, som holder på deres elbil plads, fordi den har en udstødning. Det kan dog undgås, hvis personen kigger bag på bilen, hvor der ofte sidder et lille hybridmærke på bagklappen. 

De 5 mest populære hybridbiler fra 2021

  • Ford Kuga
  • Peugeot 3008
  • Audi Q3
  • Audi Q5
  • Hyundai Tucson

Kilde: De Danske Bilimportører, Bilstatistik.dk

Vidste du?

  1. En hybridbil bruger ⅓ del mindre benzin end en normal benzin bil.
  2. Den første kommercielle hybridbil var en Toyota Prius produceret i Japan i 1997
  3. Batteriet i en hybridbil er opdelt i 38 forskellige moduler, og man kan derfor ofte nøjes med at udskifte det modul, som er i stykker i stedet for at købe et helt nyt batteri, hvilket er meget dyrt.

 

Leave a Reply